Erfaren entreprenør til alle former for anlægsarbejde
Bjælkehøj Entreprenøren har mange års erfaring med at bore, grave, planere og meget mere inden for anlægsarbejde. Vi har ligeledes alle maskinerne lige ved hånden, hvorfor vi er i stand til at klare anlægsarbejde af alle størrelser og typer. Det giver os også fordele i form af, at vi bliver hurtigere og mere effektive, når vi har vores egne maskiner til opgaven. Uanset størrelsen på din opgave, skal du ikke tøve med at kontakte os – vi står klar til at hjælpe dig. Som entreprenør i Sorø tilbyder vi mange former for entreprenørarbejde i store dele af Sjælland.
Gennem tiden har vi udført utallige og forskelligartede opgaver indenfor anlægsarbejde. Vi etablerer, vedligeholder og renoverer gerne alle former for anlæg, såsom parkeringspladser, torve, rundkørsler, fortove og veje. Ligeledes kan vi være behjælpelige ved forskellige typer belægninger, hvad end det drejer sig om beton, asfalt, brosten eller fliser. Vi sørger for at belægningen får de bedste betingelser med henblik på at opnå en lang levetid. Hos Bjælkehøj Entreprenøren har vi stor erfaring med flisebelægninger, hvorfor vi tilbyder et hav af muligheder i forhold til stilen.